Usynlig på førstepladsen?

Kategori: Sundhed

usynlig-pa%cc%8a-google

Selvom dit website ligger i toppen af Google kan du i dag godt være usynlig på førstepladsen.

Hov vent, hvis mit website ligger i toppen, så må det da være det, som folk ser først?

Nej, desværre, så er det ikke længere sådan det forholder sig. Selvom du har optimeret og har nået en flot førsteplads i de organiske søgeresultater ved hjælp af forskellige parametre så som SEO, linkbuilding, mobiloptimering osv. så smides du i dag rent synligt af førstepladsen af Googles betalte annoncer Google AdWords og Google Shopping.

De fire øverste søgeresultater i toppen domineres af Google AdWords. Med de nye expanded textads, fylder annonceteksterne i AdWords endnu mere og især på mobiltelefoner, hvor en stor del af søgningerne kommer fra. Det betyder, at man som bruger via mobilen skal scrolle ned for overhovedet at komme til de organiske søgeresultater.

Udover Google AdWords finder du i øverste højre side Google Shopping annoncer med billeder og pris. Google Shopping fungerer som en slags Pricerunner, hvor du med det samme kan se produkt og pris. Med Google Shopping vil Google optimere brugeroplevelsen og gøre det gennemskueligt for kunden. Med annoncerne med billede og pris er det nemmere for brugerne at se, om det nu virkelig også var lige det produkt, de ledte efter – og de kender prisen på forhånd, så de ved, hvad de kommer ind til på landingssiden eller produktsiden.

For at ligge helt i toppen af Google er det derfor i dag nødvendigt at investere i de betalte annoncer. Det er som regel også en rigtig god investering, der kan hive trafikken og indtjeningen betragteligt op. Vær dog opmærksom på, at hvis du bruger Google Shopping skal du have et opdateret feed uden fejl, så brugerne får en god oplevelse og ikke oplever uoverensstemmelser mellem annonce og landingsside.

Anbefalingen er at få et professionelt bureau til at stå for din online annoncering, så du ikke smider penge væk efter den forkerte målgruppe, forkerte søgeord og kommer til at betale for en masse kliks, der ikke genererer noget omsætning. Er din AdWords kampagne sat rigtigt op, kan det være ganske rentabelt. Selvom måde Google og evt. bureau tjener på dine annoncer, så vil du også selv kunne få en omsætning, du ikke selv ville kunne hive hjem andet sted fra.

Selvom om du er en lille bitte webshop med et begrænset budget, vil du kunne investere i AdWords, da de ikke har nogen nedre grænse for, hvor meget du bruger. Det smarte er, at du kun betaler pr. klik og altså ikke på om annoncen er synlig eller ej. Ved at få målrettet dine annoncer så meget som muligt, kan du sørge for at få relevant trafik ind, som finder det de leder efter hos dig.