Jeg Formåede at Være i et Forhold i To Dage

Kategori: Livsstil

Det er sjældent en god idé, at åbne alt for meget op for ens bagage, på de første par dates. Her spørger man i stedet ind til de lidt mere sikre emner, som eksempelvis hvad den anden laver til dagligt, og hvad de godt kan lide at lave i deres fritid. Men i løbet af den anden eller tredje date, er det ofte svært at styre nysgerrigheden, og man begynder at spørge lidt ind til hinandens fortid. Nu om dage møder mange jo hinanden via diverse dating sider, og så er det lidt en åben hemmelighed, at det her nok ikke er den første og eneste date man har været på. Det kan sige meget om en anden person, hvordan deres dates er gået før i tiden. Det kan også være rigtigt sjovt at dele den slags anekdoter. Jeg er dog ikke længere så stor fan af det. Jeg er nemlig bange for at få spørgsmålet: ”Hvad er det korteste forhold du nogensinde har haft?”.

Nu er det heldigvis ikke det spørgsmål der oftest bliver stillet. De fleste jeg har været på date med plejer at spørge om det modsatte. De er nysgerrige omkring hvor langt ens længste forhold var. Jeg tror mange ser det som en god kvalitet, at nogen har kunnet være i et forhold i lang tid, fordi det er et godt tegn på, at kunne ske at være åbne for at være det igen. Det er dog også derfor jeg er så bange for at blive spurgt om mit korteste forhold. For det er lidt en anden indgang til at få besvaret den samme nysgerrighed: hvis en person har været i et meget kort forhold, så springer de måske for hurtigt ud i tingene, eller er ikke til at stole på. Det ville altså være et advarsels-tegn som godt ville kunne få nogle kvinder til at sige nej til flere dates.

Og jeg har altså formået at være i et forhold, der kun varede 2 dage! Jeg ved godt, at det lyder fuldstændigt vildt. Hvordan kan man gå fra at have lært en person så godt at kende, at man føler sig klar til at springe ud i et forhold med dem, og så til to dage senere at gå fra hinanden?

Jeg ved godt det måske lyder som om jeg bare peger fingre. Men fra mit perspektiv var det altså fordi hendes personlighed skiftede 180 grader efter vi officielt blev kærester. Før det gik hun altid i nederdel, grinede af mine vittigheder, gav mig komplimenter og flirtede helt vildt. Jeg var totalt betaget. Ikke bare af hendes udseende, men også af hvor mange af mine interesser det så ud som om hun også fandt fascinerende. Men da vi blev kærester ændrede alting sig. Hun begyndte at gå i jeans og alt for store sweatshirts. Hun gjorde ikke noget ud af sig selv længere, og begyndte at brokke sig over hvordan jeg så ud eller opførte mig. Der var ingen flirten og kun brok.