Din guide til sikkerhed i hjemmet – Sådan passer du på dig selv og din familie

Kategori: Bolig

Hver dag hører vi om bølger af indbrud i folks hjem mens de er på ferie, og endda hjemmerøverier hvor de kriminelle er klar over at folk er hjemme og slår brutalt til alligevel. Det er hårdt at høre om, og vi kan ikke andet end græmmes over den måde, folk behandler andre og deres ejendele på. Vi kan undre os over, at voksne mennesker ikke kan kende forskel på dit og mit, og blive en anelse forskræmte over hvad de ellers kan finde på med så store huller i den almene opdragelse.

Det er ikke kun utrygt for os selv. Hvis vi har en familie, er det for alvor vi kan blive ramt af angst over om de kriminelle mon kan finde på at slå til i lige præcis vores hjem næste gang. Der er ikke nogen der er fredede. Hvis du ejer et fjernsyn, en laptop og måske en relativt ny telefon, jamen så er du alletiders offer for en røver eller måske en hel tyvebande. Uhyggeligt som det er, er der ikke meget vi kan gøre for at minimere os selv som mulige udvalgte ofre. Da Danmark er et rigt land, har langt de fleste huse og lejligheder nok værdigenstande i sig til, at det kan betale sig for økonomisk pressede sjæle at bryde ind. Det kan være unge mennesker, der ikke har et job og samtidig nyder spændingen. Det kan være tyvebander fra østeuropa, for hvem dine værdigenstande svarer til mange månedslønninger. Eller hvis du er i et særligt udsat område, kan det være en narkoman der desperat leder efter penge til det næste fiks. Disse personer sætter sig ikke ned, og overvejer deres næste offer specielt nøje. Du er derfor i ligeså stor fare for at være et offer, som din nabo eller huset i den anden ende af byen. Det eneste du kan gøre er, at sikre dit hjem så det er modstandsdygtigt når først de slår til.

Her kan det betale sig at klæbe et af de specielle folier på vinduerne. En sådan folie sørger for, at indbrudstyvene ikke med lethed kan komme ind af et vindue, selvom de har forsøgt at knuse det. Lyden fra den knuste rude kommer dog stadigvæk, og kan vække dig og din familie så I kan kontakte politiet.

Det er også anbefalelsesværdigt at skaffe sig et alarmsystem til hjemmet. Anskaf dig et af dem, der lyser og giver dig mulighed for at sætte et klistermærke på vinduet. Er du heldig, skræmmer dette tyven væk fra dit hjem og på jagt efter noget hvor de føler sig mindre udsatte. Vælger de alligevel at slå til ved du at centralen bliver informeret, og bliver desuden vækket af alarmtonen hvis du er hjemme.

Sidst men ikke mindst kan det godt betale sig at anskaffe sig en hund. En bidsk kamphund er selvfølgelig ikke specielt anbefalelsesværdig til et familie hjem, men det er nu heller ikke nødvendigt. Er din hund større end en Chihuahua vil den ofte være nok til at få tyvene til at springe dit hus over, og den vil under alle omstændigheder vække alle i husstanden selv hvis den ikke direkte kæmper imod indbrudstyvene.