Derfor slår trykte magasiner de digitale

Kategori: Bolig

I mange år har der været aviser og magasiner til og derfor har mange også tillagt sig vaner på de dage, hvor de udkom. Søndagsavisen læses med wienerbrødet og det nye magasin læses i sofaen med fødderne oppe hver den første i måneden. Med tiden har dette scenarie ændret sig markant og dog kun på ét punkt. Mange trykte magasiner har nemlig fundet vejen til de digitale medier, hvor læseren kan finde artikler, se på billeder fra de seneste royale fester og finde opskrifter fra de nyeste slankekure, men hvilken platform skal man så vælge? Den hvor du finder de trykte medier eller den hvor du finder de digitale medier?

Den særlige følelse

Vi kommer ikke udenom den grundlæggende følelse af glæde og spænding over, hvad der venter når man sidder med et helt nyt magasin i hænderne og mærker de friske sider blive bladret for første gang. Det er forventningens glæde og selvom du vil kunne finde denne glæde ved mange andre elementer, så er det alligevel noget ganske særligt når det er et trykt magasin. Her er det en oplevelse, du ikke deler med andre udgivere og det er derfor noget helt særligt at sidde med netop dette magasin, i stedet for en computer, tablet eller telefon. Ved den digitale version på elektroniske elementer får du ofte mange andre informationer og derfor vil oplevelsen af at læse dit blad ikke føles lige så speciel som trykt. Derudover vil du sandsynligvis ofte opleve notifikationer omkring e-mails, sociale medier eller apps, der afbryder læsningen af dit yndlingsblad og optager din opmærksomheden.

 

Anvendeligheden af de trykte magasiner

Hvis du har ligget ved poolen med en tablet eller telefon, har du formodentligt erfaret at det er en lettere besværlig proces. Det er besværligt at se hvad der er på skærmen, selv i skyggen, fingre med solcreme er ikke optimale ved touchskærme, og elektronik bliver som oftest hurtigt varmt i solen, hvilket kan skade holdbarheden. Derudover er der også risikoen ved at have elektronik i nærheden af vandet og selvom du gerne vil have dit magasin helskindet med hjem igen, så er det sandsynligvis mere overkommeligt at erstatte rent økonomisk. Dette er ikke noget, der i samme grad har effekt på trykte magasiner. De er desuden fortræffelige at have med, både til poolen og stranden, men også på selve rejsen og det gælder naturligvis både på flyet, i bil, i toget, på færgen osv..  

Det er vel dokumenteret at det blå lys, som stråler ud fra vores telefoner, computer skærme og tablets har en negativ effekt på vores nattesøvn. Dette skyldes at hjernen opfatter det blå lys som dagslys og derfor gør klar til dagen, i stedet for at gøre klar til en god nattesøvn. Du bør derfor ikke kigge på en skærm inden sengetid, men i stedet drage blikket mod de trykte medier, bøger eller en helt anden aktivitet. Det er desuden mere behagelig læsning for øjnene, uanset hvilket tidspunkt på døgnet der er tale om.

 

Når du har læst magasinet

Fordi et trykt magasin ikke kan ligge ubemærket på en tablet vil du i stedet placere det et sted i hjemmet og her får magasinet nyt liv. Du kan med fordel gå på opdagelse blandt de mange fine magasinholdere og på denne måde gøre dine magasiner til en del af din boligindretning. Magasiner har ofte illustrative forsider, hvilket gør dem oplagte hertil. Når de trykte magasiner bliver en del af hjemmet vil du opleve at de fænger dig igen og igen og du vil derfor få dem læst oftere end, hvis de lå ubemærket på en telefon.