Derfor Endte Jeg med at Lease: En Bil-Fanatikers Bekendelser

Kategori: Biler

leasing-bil

Lad os spole tiden tilbage til 1985. Jeg var en ung mand, der havde godt tag på det med biler. Mine venner var mekanikere, og jeg gav gerne en hjælpende hånd mod at få en gratis bajer i middagspausen (og muligheden for at rippe dem af i Poker). Min passion var stor, og jeg var helt sikker på én ting: jeg skulle “dælme” ud at leje eller have en leasing bil med det samme. Næh du, bilen skulle ejes fuldt og fast af mig, og sådan var det bare. Så kunne jeg nemlig skrue på skidtet som det passede mig, og kalde mig en rigtig mand med sin egen bil.

Tjah, meget er sket siden den gang: jeg har fået mig en kone og 2 fantastiske børn, og arbejder på et lager lidt uden for byen (hvor man får nogle sjove blikke hvis man drikker øl i pausen). Det med at makke med bilen kan jeg stadig finde ud af, men det er knap så sjovt når man har nok andet at bruge tiden på i hverdagen. Bilerne er desuden blevet fulde af teknik efterhånden – GPS til navigation, trådløs bluetooth til telefonen og diverse computerdele i selve bilen der regulerer brændstof og jeg ved ikke hvad. Det hele hænger snart sammen i ét virvar af ledninger og microchips, og det er næsten umuligt for selv de moderne mekanikere at finde rundt. Så jeg kan vælge imellem at købe en brugt bil som jeg selv kan finde rundt i, eller bare indse at rigtige mænd godt kan lease en bil. Det gør det hele lidt nemmere at acceptere, når GPS’en så lækkert ruller ud når bilen tændes og med en nærmest surround-agtig stemme roligt guider mig igennem trafikken. Jeg er kommet til at holde rigtigt meget af det de moderne biler kan, og jeg har det helt okay med, at jeg ikke aner hvordan det virker.

Der er skam intet i vejen med at købe brugt. Det var faktisk en af de første ting jeg gjorde da jeg skulle til at skifte bil. Jeg drønede rundt i byen og kiggede ind alle steder hvor der stod “Køb Brugte Biler” – for som så mange andre, så kan jeg ikke stå for en god handel! I sidste ende fandt jeg dig drømmebilen hos et firma der kunne lease den for mig, og i min nuværende situation er det altså ganske praktisk. Jeg kommer nok i problemer hvis jeg selv roder for meget rundt under motorhjelmen, men til gengæld kan jeg fokusere på at bruge tid med min familie, køre sikkert og let på arbejde. Det gør bare livet lettere, at man ikke selv skal stå for det hele med bilen. Var jeg 20 år yngre så tingene nok anderledes ud – så havde jeg nok snuppet den brugte bil med størst fart-potentiale, og lavet et større projekt ud af den. Måske gør jeg det samme når jeg rammer pensions-alderen – hvem ved? Men jeg er i hvert fald ikke længere typen der penger fingre af dem der leaser biler – det har sin plads, og lige nu er det den plads jeg sidder på.