Bliv klar til foråret

Kategori: Bolig

Vinteren har længe været over os, og det sætter spor på både krop, hus, have og sjæl. Dagene begynder heldigvis så småt at blive længere, og solens stråler får i højere grad lov til at skinne igennem de ellers så tykke og dunede skyer og skaber det savnede liv i naturen. Snart er vi måske heldige at få lov til at se de fine små hvide vintergække, der altid på smukkeste vis pryder det danske land.

Vinterens forsvinden betyder ikke blot opblomstring i naturen og sindet, det betyder også at det nye år for alvor kan begynde, i hvert fald hvis det står i haven og husets tegn. Havens tilstand er ikke altid just perfekt, når man i marts begynder at kunne bruge sine fridage på at drage sig et overblik over skaderne efter vinterens hårde kost.

Hvis du står med en have, som er godt forslået og du mest af alt har lyst til at give op, så er det nu du skal tage dig sammen en ekstra gang og minde dig selv om, hvor smukt din have stod sidste år.

Når haven blomstrer og møblerne står skarpt, skal der meget til at ødelægge en skøn forårsdag. En læskedrik i venstrehånden og et boligmagasin i den højre, så er den perfekte forårsdag så småt sat i værk.

 

For at vende tilbage til den kedelige virkelighed, så sker dette ikke uden hårdt fysisk arbejde. Desværre! Det første skridt til en smuk forårsklar have er at få udryddet det ukrudt, der på trodsig vis har overlevet vinterens kolde temperaturer, og dermed få jorden gjort klar til planter og blomster, der skal skabe det nye liv i din have.

 

Når du har vundet kampen over det trodsige ukrudt, begynder den sjove del for alvor. SHOPPING! Den kedeligste og hårdeste del af arbejdet er udført, og du kan nu forkæle dig selv med en velfortjent shoppingtur til den lokale planteskole eller blomsterhandler. Et godt råd er at armere dig med en professionel ved din side, som kan rådgive dig om blomsternes velbefindende ift. det danske vind og vejr.

 

Eftersom du nu har skabt rammen omkring din forårshave med blomster, planter og bede, er det på tide at finde de rette havemøbler, som netop lever op til både dine kvalitets- og udseendemæssige behov.

For tiden er der ikke et bestemt slags havesæt der hitter, det er faktisk både møbler i beton, stål, aluminium og flet, som butikkerne udbyder mange forskellige kollektioner af. Det er simpelthen op til dig, smag og behag, der skal bestemme om du har lyst til at have en pavillion, en sofaseng eller solstole stående i haven. Når det kommer til havemøbler er der nemlig ikke et bestemt svar på den rette indretning, hver individuelle have foretrækker nemlig sin egen stil.

 

Når haven igen står skarpt, er det tid til at sige farvel til vinterhalvåret, og igen byde den lysere og varmere forårstid velkommen i den danske natur.

 

Jeg ønsker held og lykke med at gøre haven forårsklar!