5 ting du skal have i soveværelset

Kategori: Bolig

Soveværelset

Mange tænker ikke over, at soveværelset faktisk er et af de steder, hvor vi tilbringer fleste timer af vores liv. Ca. 200.000 timer af vores liv. Det er bare ikke de vågne timer, så ofte prioriteres soveværelset ikke så højt. Men der er faktisk god grund til at sætte fokus på soveværelset, da indretningen kan have betydning for vores trivsel og det kan have en indvirkning på nattesøvnen.

Følg derfor med her og find ud af, hvordan du kan gøre dit soveværelse til et rart sted at være.

 

En god seng

Ja, det er oplagt, at du selvfølgelig skal have en god seng. Men faktisk glemmer mange, hvor mange timer, der bruger i sengen og derfor får sengen ofte ikke den prioritet, den skal have. Sørg for at vælge en madras med den rette hårdhed. Ofte kan du prøve en seng i 30 dage, inden du beslutter dig for at købe den. På den måde kan du prøve, om den passer til dig og din krop.

 

Opbevaring

I soveværelset bør du have gode opbevaringsmuligheder. Det er oftest i soveværelset, at tøj, sengetøj, tæpper, ekstra dyner og puder og andre ting opbevares. Sørg for at gemme disse ting væk i skabe og skuffer, så du får et smukt sted at sove og hvor rod ikke er det sidst du ser, inden du lægger dig til at sove – og det første du ser, når du vågner igen. Fjern forstyrrende genstande og rod, så din nattesøvn ikke forstyrres af unødvendige ting.

 

Lækkert lys

Den rette belysning er vigtig for hyggen. Hyggelys kan være med til at sætte stemningen og få amorinerne til at flyve rundt i luften. Her er en gulvlampe i hjørnet en oplagt mulighed, så lyset ikke kommer direkte fra loftet. Derudover er det vigtigt med en god læselampe, så som den stilrige Caravaggio lampe, så du kan se, hvad du læser. Eller de små Ice Cube lamper og væglamper, der skaber et hyggeligt og begrænset lys. Det er også vigtigt med et godt lys til når du skal gøre rent, rydde op, finde ting og tøj og her er en stor pendel i loftet eller en loftslampe, der kan lyse hele rummet op, vigtig.

 

Et stort spejl

Ikke alene er et stort spejl meget praktisk at have i soveværelset, da du vil kunne tjekke dagens tøjvalg og din frisure, inden du skal ud af døren. Et spejl har også den fordel, at det får rummet til at syne større end det er. Derfor er det er must i små soveværelser.

 

Afslappende omgivelser

Sidst men ikke mindst skal du sørge for at gøre dit soveværelse til afslappende sted. Det gør du blandt andet ved ikke at have skærme, så som telefoner, tablets og fjernsyn indenfor rækkevide. Selvom det kan være hyggeligt at se film eller tjekke nyheder lige inden du skal sove, så er det dokumenteret, at det forstyrrer nattesøvnen. Læs i stedet for og gør dig det hyggeligt med din dyne, bløde og hyggelige puder.